Studieinfo


Skoleåret 2023
Vinterferie: 13. - 17. februar
Påskeferie: 3. - 10. april
Store bededag: 5. maj
Kristi Himmelfart: 18. -19 maj
2. Pinsedag: 29. maj
Sommerferie: 3. juli
Efterårsferie: 16. - 20. oktober
Juleferie: 23. december - 2. januar 2024
Undervisningstimer dag/aften
1. Lektion kl. 08.05-08.50
2. Lektion kl. 08.50-09.35
Pause 15 minutter
3. Lektion kl. 09.50-10.35
4. Lektion kl. 10.40-11.25
Pause 25 minutter
5. Lektion kl. 11.50-12.35
6. Lektion kl. 12.40-13.25
7. Lektion kl. 13.30-14.15
8. Lektion kl. 14.20-15.05
9. Lektion kl. 15.05-15.50
Pause 10 minutter
10. Lektion kl. 16.00-16.45
Pause 15 minutter
11. Lektion kl. 17.00-17.45
12. Lektion kl. 17.50-18.35
13. Lektion kl. 18.40-19.25
14. Lektion kl. 19.30-20.15
15. Lektion kl. 20.20-21.05
Der er i løbet af dagen indlagt 5 minutters pause mellem hver lektion.
Undervisningstimer onsdag aften
11. Lektion kl. 17.30-18.15
12. Lektion kl. 18.20-19.05
13. Lektion kl. 19.10-19.55
14. Lektion kl. 20.00-20.45
15. Lektion kl. 20.50-21.35
Der er i løbet af aftenen indlagt 5 minuttes pause mellem hver lektion.
Vi accepterer ikke snyd og plagiat, herunder med skriftligt arbejde og ved prøverne - se i øvrigt skolens snydpolitik.
Definition af mobning
Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person eller grupperinger i en sammenhæng, hvor personen/personerne er nødt til at være. En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.
Mobning er ikke altid en bevidst handling. Drillerier, derimod, er mere spontane og tilfældige og formålet med drilleri er ikke udelukkelse fra fællesskabet. Konflikter er uoverensstemmelser om en bestemt sag mellem to mennesker, der begge handler. Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb.
Mobning kan tage mange former:
- Verbalt: fx øgenavne eller sårende bemærkninger
- Socialt: fx at blive holdt uden for fællesskabet
- Materielt: fx at få ødelagt sine ting
- Psykisk: fx at blive truet eller tvunget til noget, usynliggjort af klassen
- Fysisk: fx at blive slået eller sparket
Formål
Studerende på HF & VUC Klar skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som studerende på skolen skal man deltage i skolens fællesskab og opføre sig med respekt og tolerance. Trivsel er en forudsætning for læring, og alle skal være glade for og trygge ved at være i skole.
Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning på skolen og i fritiden, for så vidt det har indflydelse på uddannelsesmiljøet. Skolen tolererer ikke mobning i nogen form. Mobning er et fælles problem, som alle på skolen har ansvar for at forebygge og reagere på. Mobning er et gruppefænomen, der kan opstå i dårlige klassekulturer.
Digital mobning
Digital mobning kan være sværere at opdage, den er mere anonym, og rollerne kan være mere uklare. Eksempler på digital mobning er:
- at lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier.
- at udelukke bestemte personer fra sociale fora, fx fra en klassegruppe på Facebook.
Tegn på, at en studerende bliver mobbet/ikke trives
En studerende, der bliver mobbet, kan fx reagere ved at blive mere stille eller mere aggressiv, ved at ”gemme sig” i klassen eller ved at få meget fravær. I en klasse, hvor mobning forekommer, kan det måske mærkes på stemningen, klassen bliver mere urolig og får koncentrationsbesvær.
Vi forebygger mobning
Mobning kan få store konsekvenser - både for den enkelte, for skolen og for vores samfund. Vi arbejder derfor aktivt for at bekæmpe og forebygge mobning på skolen.
Skolen gør følgende:
- Sikrer kendskab til skolens studie‐ og ordensregler og til skolens antimobbestrategi
- Gennemfører årlige undersøgelser af undervisningsmiljøet
- Informerer gensidigt ved oplevelse af konkrete problemer – taler med en leder eller en vejleder, hvis man oplever, at nogen bliver mobbet
- Uddanner ledere, vejledere og andre i konfliktløsningsteknikker
Klasseteam og lærere gør følgende:
- Følger klassens og den enkelte studerendes trivsel
- Er opmærksomme på sproget i klassen
- Aftaler fælles spilleregler for holdet/klassen
- Drøfter i forbindelse med skolestart, hvad god klasserumskultur er, og hvordan man sikrer trivsel og undgår konflikter og mobning
- Sætter tid af til klassesamtaler med hele klassen og til individuelle samtaler om trivsel
- Arbejder med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor
- Arrangerer fællesskabsfremmende aktiviteter som ekskursioner, introforløb og studierejser
- Etablerer – efter behov – faste læsegrupper eller faste pladser i lokalet, arbejder evt. med
venskabsklasser - Inddrager ledelse og vejledere ved den mindste mistanke om mobning
Klasser, hold og enkelte studerende gør følgende:
- Sikrer, at klasse/hold‐arrangementer er for alle, og at alle er meldt ind i klassegrupper etc.
- Siger fra over for drilleri og mobning
- Deler ikke billeder af andre uden deres samtykke
- Deler ikke nøgenbilleder
- Opretholder en god tone, også på de sociale medier – man skriver kun noget, man også
ville kunne sige ansigt til ansigt - Inddrager lærere, vejledere eller ledelse ved den mindste mistanke om mobning
Ved mistanke om mobning
At mobbe er at overtræde skolens studie‐ og ordensregler og sanktioneres, se skolens hjemmeside.
Hvis en medarbejder får en henvendelse om en mulig mobning, skal medarbejderen straks kontakte afdelingslederen om dette.
Afdelingslederen udarbejder en handlingsplan senest 10 arbejdsdage efter henvendelsen. Midlertidige foranstaltninger igangsættes. Det kan fx være:
- Midlertidig bortvisning af mobberen
- Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at
der er nogen derhjemme, der kan tage imod personen - kontakt til den mobbedes forældre/støttepersoner
- Orientering af klassens lærere om situationen
- Ledelse og vejledning vil i løbet af de 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter og med klassens lærere.
Hvis det vurderes, at der er tale om mobning vil ledelse og vejledere udarbejde en konkret handlingsplan. Elementer i en sådan handlingsplan kan fx være:
- Møde med klassens lærere/klasseteamet
- Møde med mobbeofferet og støttepersoner, fx forældre, mentor eller psykolog
- Orientering af klassen om situationen
- Snak i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres, fx hvorfor ingen
reagerede tidligere og om relationerne i klassen. - Samtale mellem leder/vejleder, mobber og mobbeoffer, evt. konfliktmægling.
- Samtaler med en psykolog eller en mentor
