Dramalinjen

VUC i Slagelse sætter faget drama på landkortet

Når man ved, hvad drama- og teaterarbejde kan skabe af læring, motivation, fællesskaber og ikke mindst faglig udvikling, er det bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark ikke er mere opmærksomme på at få så meget som muligt af dette fags aktiviteter ind i både folkeskolen og på de øvrige uddannelsesinstitutioner. 

 

Læs artiklen i Politikens Skoleliv

Det kan du blive

Linjen giver dig kompetencer inden for præsentationsteknikker, personlig udvikling og værktøjer til at brænde igennem foran store forsamlinger. Linjen henvender sig også til alle der senere har lyst til at arbejde med mennesker, da drama og teater også giver sociale kompetencer.

Linjen er adgangsgivende til korte og mellemlange videregående uddannelser ligesom alle vores andre HF linjer. Den kan være et skridt på vejen til de kreative uddannelser som skuespilleruddannelsen, teater- og performancestudier og film- og medievidenskab.

Du kan derfor tage linjen, hvis du drømmer om at blive fx:

  • Skuespiller
  • Folkeskolelærer
  • Pædagog

 

Særlige fag på dramalinjen

Drama C og B, derudover er der mulighed for at vælge et fag mere: matematik B, psykologi B og religion B.

Fagene giver adgang til flere professionsuddannelserne, fx pædagog og folkeskolelærer.

 

Tid og sted

Undervisning i drama foregår dels på VUC og dels på teatre i lokalområdet. Der er mulighed for auditions, læseprøver, øvedage og forestillinger på teatrene, som er uden for skoletid og frivilligt.

 

Aktiviteter og undervisning

Undervisningen bliver kombineret på tværs af fagene. Du vil komme til at arbejde praktisk og teoretisk med teater og teaterhistorie og se en række aktuelle teaterforestillinger.

  • Skuespil
  • Forestillinger og arrangementer på teatrene
  • Skolekomedie
  • Studierejser og meget andet
  • Workshop med professionelle teaterfolk

Vi hjælper gerne med kontakten, hvis du gerne vil være med i et teaterstykke.

 

Økonomi

Undervisningen på dramalinjen er SU-berettiget.

 

Bekendtgørelser

Undervisningen i Drama C følger HF, læreplaner 2017

 

Ansøgning

For at komme i betragtning til HF dramalinjen, skal følgende opfyldes:

  • Du skal søge optagelse via www.optagelse.dk.
    Det er en forudsætning, at du tager drama C på 1. år af HF og drama B på 2. år af HF  

Kontakt for mere information